Hvad er Amazon Instant Video ? Og hvad får jeg ellers med i mit abonnement ?

amazon video

Se videoer online med Amazon Prime

Er du glad for at se film og videoer online? Du er ikke den eneste! Der findes efterhånden et væld af internettjenester, hvor du kan se film, og alle har fordele og ulemper. Enten findes halvdelen af de serier eller film, du vil se, ikke, og hvis du nyder at høre musik online, har du med garanti også forbandet de hyppige reklamer langt, langt væk, når de for sjette gang kommer, mens du kun har hørt musik i én time. Hvad gør du så? Amazon Prime er en ny tjeneste, hvor du kan det, du plejer – og mere til. Hvis du er blevet nysgerrig, så læs med her, og bliv opdateret omkring den superfede tjeneste, du (måske) ikke har hørt om før nu. Du vil ikke fortryde det.

Hvad er Amazon Prime?

Amazon Prime er en film- og videotjeneste, hvor du kan se film og videoer. Med et medlemskab hos Amazon Prime får du adgang til tusindvis af populære film og tv-serier. Du kan for eksempel se de bemærkelsesværdige tv-værter Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May i bilshowet The Grand Tour eller de eksklusive ”Amazon Originals”. Som medlem får du tilmed også adgang til e-bøger fra Kindle, magasiner og musik helt uden reklameafbrydelser. Du får faktisk hele 2 millioner sange og adgang til et utal af playlister. Lyder det for godt til at være sandt? Det er det ikke! Film og tv-serier fra Amazon Prime kan ses på alle dine elektroniske apparater, så hvad enten du vil se det på dit smart-tv, din iPad, mobil eller computer, så kan du det, og det bliver det hverken dyrere eller mere besværligt af.

Hvad er fordelene ved Amazon Prime?

Vi kender alle følelsen af at lede efter en film, der bare ikke findes. Det er virkelig surt! Dette skal dog være slut nu, for kan du ikke finde filmen på Amazon Prime, så gør de det muligt for dig enten at købe eller leje den i 24 timer.

På Amazon Prime får du også ubegrænset opbevaringsplads til dine billeder. Dit medlemskab gør, at du sikkert og nemt kan gemme alle de billeder, du vil, og du kan også dele denne fordel med din familie eller venner. Faktisk giver Amazon Prime dig lov til at dele album med op til 5 venner eller familiemedlemmer, og derfor kan du og eksempelvis dine veninder nemmere end nogensinde oprette et fællesalbum med billeder fra jeres fælles ferie. Du kan også nemt og bekvemt vise bedsteforældrene, hvad deres børnebørn laver.

Nemmere bliver det ikke

At melde sig ind er så nemt, som det kan blive. Faktisk skal du blot taste dit navn, din e-mail og dit ønskede kodeord ind, og så er du oprettet som bruger. Du kan oven i købet få 30 dage gratis, hvis blot du vælger denne funktion, når du melder dig ind. Der er med andre ord ingen undskyldning for ikke at smide benene op, lave popcorn og nyde en god film med hele familien.

 

Overgår konkurrenterne

Udviklingen på området har været enorm, og i den seneste årrække har et væld af online filmtjenester forsøgt sig med mere eller mindre succes til følge. Amazon Prime er et frisk pust i industrien, som vil tilføre dit tv, tablet, pc eller mobile enhed underholdning i verdensklasse, uanset om du befinder dig i toget på vej på arbejde eller i sofaen efter en aften i byen. Indholdet er efterhånden så omfattende inden for alle genrer, at du skal være en hærdet tv-seer for at komme til bunds i de talrige film, serier og dokumentarer, du finder på siden.

Leave a Reply